Fransk æbletærte (fedtfattig)

Ingredienser:

Tærtedej:

125 g hvedemel

50 g grahamsmel

1 æg

50 g plantemargarine

50 g sukker

Fyld:

800 g æbler

50 g makroner

25 g sukker

1 æg

1 dl fløde 9%

Tilbehør:

3 dl ylette, cultura, yoghurt e.l.

Ca. 1 spsk. sukker

Fremgangsmåde:

Ælt hurtigt ingredienserne til dejen sammen.

Rul den ud på et melstrøet bord og læg den derpå i et tærtefad (ca. 24 cm. i diameter).

Lad fadet stå i køleskabet i 30 minutter.

Prik derefter tærtebunden med en gaffel.

Bunden bages midt i ovnen ved 200 grader (180 grader varmluft) i 15 minutter.

Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i tynde både, som fordeles over tærtebunden.

Knus makronerne og bland dem med sukker, æg og fløde.

Hæld massen over æblerne.

Bag tærten midt i ovnen ved 160 grader (140 grader varmluft) i ca. 1 time.

Smag ylette, culture eller yoghurt til med sukker og servér det til tærten.

Kommentar inaktiv.